Slushcup 5 afd.

Endnu en søndag stod i slushens tegn, denne gang ved herstedhøje. Ganske som det plejer at være, når der skal køres på herstedhøje, var der ganske meget sne, men dog ikke noget is..

slushstart

ses flere pmc billeder her..

De store stier var skrabet for sne, det var mere end man kunne sige om singeltrackene..

Starten forløb ganske som den plejede, en del masen og skubben og ryttere der havde overvuderet deres evner  og døde på første bakke, men nu var den første bakke jo heller ikke en hvilken som helst bakke, men selveste herstedhøj.. Allerede efter herstedhøj og tilhørende knold, en lille ekstrabakke lige ved siden af herstedhøj, var der hul op til de førende, heriblandt Benjamin Justesen, som før dagen løb var på 4. pladsen, 1 point efter mig, det var imidlerid dog kun mine ringe evner til at køre nedad i høj sne der var skyld i dette hul, herfra var resten af ruten flad og så skulle man tro at det bare var at tonse for at prøve at lukke hullet, men ak nej, for som tidligere nævnt var der ganske meget sne på singeltrackene og her skulle der løbes, ikke lige hvad mine ben havde brug for efter sidste weekends vintercup hvor det var 50-50 med løb og cykling, så det gik hverken værre eller bedre end at der var et par minutter op til Benjamin efter første omgang, en afstand der ikke forandrede sig meget.

Da jeg kørte ud på anden omgang lå jeg nummer 9 med Kasper Busk fra hmtbk lige i hælene, i jagten på de foran liggende ryttere fik jeg dog rystet ham af. Anden omgang var i forhold til første en ren fornøjelse idet man kunne kører hele vejen rundt, lige på nær ekstra knolden, hvor man stadig måtte have cyklen på nakken…

kristine i god stil

Her viser Kristine Nørgaard hvordan det gøres

Ved starten af tredie omgang var jeg rykket op på en 7 plads, lidt efter Simon Tarp, og på toppen af herstedhøj var jeg foran, men her var det så at mine ringe evner til at kører nedad kom i spil igen, for da vi kort tid efter var kommet over ekstraknolden var jeg igen bag Simon og der skulle lukkes et hul igen. Lidt langsommere trafik på ruten gjorde at Simon og jeg på sidste omgang skiftedes til at lukke huller, det var dog imidlertidig mig der kom først ud på opløbet, men jeg måte se mig slået af Simon nærmest på målstregen og jeg endte på 7. pladsen, ærgeligt da det kostede vigtige point om den samlede tredie plads, men det var en super dyst hele sidste omgang, så tak til simon for den, det er det vi kan lide..

Der er nu 6 point imellem Benjamin på 3. pladsen og mig selv på 4. pladsen, så sidste afdeling står i den store klinges tegn..

Stort tillyke til dagen vinder Michael Grønbech og tak til PMC for et herligt løb og rigeligt med kaffe efterfølgende…..?

Skriv en kommentar:

* = skal udfyldes