slushcup 4 afd.

Så blev det igen tid til at dyste i skoven, denne gang 4 afd. af slushcuppen i hareskoven

slushcup start

Se Gabor´s billeder fra løbet her 

Denne gang skulle slaget stå i hareskoven og som det kan ses på billedet var der en del is på ruten og det satte da også et lille præg på løbet da det kørbare spor mange steder var relativt smalt…

Starten gik ud af et langt lige stykke grus(is) vej med to kørbare spor, et i hver side, midten var forbeholdt dem med pigdæk, de skød da også frem i et vældigt tempo, men hvis man ikke hedder Bonne, bliver de, som tiden går, tunge at træde.

 Jeg kom ikke særlig godt fra start og første omgang gik med at jeg prøvede at finde mig tilrette på de glatte stier, det var lidt svært at finde en god rytme da der også flere steder næsten ingen sne og is var, ja der var næsten mudder og det derfor var nemt at blive overmodig på de glatte stykker

Da rytmen var fundet gik det egentlig ok men der var nu kommet hul til de førende, et hul der aldrig blev lukket

Som løbet skred frem kom der flere af de steder hvor der til at starte med var meget glat, et knap så glat spor, hvilket jo var super lige indtil der skulle overhales og man kom ud i det glatte spor, dette resulterede i et enkelt styrt, men store drenge tuder ikke.

Efter 2. omgang lå jeg på 6 pladsen og på 3. omgang  lykkedes det mig at lukke hullet til Peter Iten, som jeg fulgtes med meget af 4 omgang inden det lykkedes mig at lave et lille hul som jeg så kunne holde 5. og sidste omgang og derved triller over stregen på en 5. plads. 

Resultatet fra dagens afd. kan ses hos events4u..

Stort tillykke til dagens vindere og et kæmpe tak til haretri for et super løb med fin afmærkning.

Skriv en kommentar:

* = skal udfyldes